København, 15. maj 2023


Copenhagen Bitcoin lukker efter 9 år

Til vores kunder

codicu ApS, der driver www.copenhagenbitcoin.dk, har den 15. maj 2023 valgt at lukke Copenhagen Bitcoin permanent.


Lukningen sker med øjeblikkelig virkning, idet Copenhagen Bitcoin allerede haft midlertidigt lukket siden den 27. januar 2023.


Hvorfor vi lukker

Beslutningen om at lukke har været længe undervejs. Der er ikke én årsag til beslutningen, men en god håndfuld af forskellige interne og eksterne faktorer. Den primære er dog et ønske om et ændret livsfokus hos selskabets ejer, der siden 2014 har drevet Copenhagen Bitcoin.

Konsekvenserne for vores kunder

Den eneste konsekvens for vores kunder er, at de nu skal finde andre platformer at handle på.


Copenhagen Bitcoin har aldrig opbevaret kunders bitcoins eller danske kroner, og der er således ingen kunders midler, der kommer i klemme som følge af vores nedlukning. Kunders bitcoins hhv. danske kroner er stadig i kundernes bitcoin-wallets hhv. bankkonti (hvis man da ikke allerede har brugt dem...).


Kontakt

Vi kan fortsat kontaktes på info@copenhagenbitcoin.dk, men forbeholder os retten til kun at svare på henvendelser, som er relevante i denne nedlukningssituation.